Handelsbanken – Part-time Analysts

Handelsbanken Corporate Finance søger to nye part-time analysts til vores ambitiøse Corporate Finance team, der har en stærk position på det nordiske marked for M&A rådgivning.

Bliv en del af et førende nordisk Corporate Finance team
Handelsbanken Corporate Finance er en del af Handelsbankens full-service investeringsbank, som har kontorer i København, Stockholm, Oslo, Helsinki, London, New York og Singapore. På det danske kontor rådgiver vi virksomheder og kapitalfonde i forbindelse med køb og salg af virksomheder, børstransaktioner og kapitalfremskaffelse.

Stillingen
Du vil blive en del af et engageret og kompetent team af part-time analysts, som er med til at udarbejde og levere skarpe analyser og strategisk finansiel rådgivning til vores kunder. Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte i Corporate Finance, og du vil derfor opleve en stejl læringskurve allerede fra første dag.

Som part-time analyst skal du primært bistå med indhentning og systematisering af informationer samt udarbejdelse af præsentationsmateriale og værdiansættelser. Dine primære opgaver vil typisk være:

  • Informationsindsamling
  • Markeds- og regnskabsanalyser
  • Assistere med finansielle modeller
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til kundemøder

I forbindelse med stillingen vil du få et grundigt kendskab til Corporate Finance og de værktøjer og metoder, der benyttes i det daglige arbejde.
Ligeledes er der for den rigtige kandidat gode muligheder for efterfølgende fastansættelse.

Passer din profil?
Du er netop påbegyndt eller står over for at påbegynde dit kandidatstudie med fokus på finansiering, og du er blandt de bedste på din årgang. Erfaring fra udlandsophold og tidligere relevante studiejobs er en fordel. Herudover har du:

  • Teknisk og kommercielt flair
  • Gode analytiske evner
  • Flydende egenskaber på dansk og engelsk, både på skrift og i tale
  • Højt drive og motivation for Corporate Finance

Yderligere information
Vi tilbyder et udfordrende og lærerigt job i en ambitiøs organisation, som fokuserer på at levere den højeste kvalitet samtidig med, at der lægges vægt på et stærkt socialt sammenhold.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Alexander Clarke på 4679 1576.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 15. maj 2018. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningen inkl. eksamenspapirer, CV og evt. anbefalinger sendes i ét samlet dokument pr. e-mail til Stina Lycik: stly01@handelsbanken.dk

 

Se jobopslaget her Part-time Analysts til Handelsbanken Corporate Finance