Nykredit – Graduate til Kredit Privat & Erhverv i København

Et intensivt læringsforløb. En enestående karrierestart. En hverdag i et dynamisk miljø, hvor barren er sat højt. Et miljø, der er præget af den store banks muligheder og den lille banks bevægelighed. En arbejdsplads, hvor kunden er i centrum, og hvor din leder anerkender og belønner en ekstra indsats.

Lyder det attraktivt? Så er det i Nykredit, du skal kickstarte din karriere.

   

Vores graduate-program
I Nykredit søger vi performanceorienterede holdspillere med vindermentalitet, der ønsker at gå en ekstra mil for kunden, projektet og Nykredit.

Hos os får du ansvar fra første dag, og vores udviklingsprogram og mentorsparring betyder, at der er fokus på dig og din udvikling gennem hele forløbet. Med en stejl læringskurve gør vi dig klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit fingeraftryk på Nykredits udvikling.

Graduate-programmet forløber over 12 intensive måneder med fastansættelse fra dag ét. Programmet består af basecamps, mentorsparring, case-løsninger, fagligt netværk og opgaver inden for dit ansvarsområde. Som Graduate hos os, kan vi garantere, at du får et solidt forretningskendskab, en vigtig strategiforståelse og ikke mindst relevant personlig udvikling. En enestående karrierestart og en karriere, der altid er i bevægelse.

Din nye stilling
Kredit Privat og Kredit Erhverv uddanner rådgivere og ledere i Nykredits kreditpolitik, så de til enhver tid kan give vores kunder den optimale rådgivning, hvor der også tages højde for kundernes økonomi og kreditværdighed. Det er også her, vi bidrager til Nykredits kreditstyring, når vi hver dag afgør de kreditindstillinger, som på grund af størrelse, kompleksitet eller andet skal bevilges i kreditafdelingen. Vi står over for en stor forandringsproces, hvor mange af vores processer skal optimeres og digitaliseres, så kunderne oplever en mere effektiv håndtering af eksempelvis kreditvurderinger.

Du vil dels få en dyb indsigt i ”kredithåndværket” og deltage aktivt i kreditvurderingen og den daglige sparring med rådgiverne. Men du vil også blive involveret i en del af de projekter, der skal bringe kreditområdet til et nyt stadie i forhold til kundeoplevelsen ved brug af ny teknologi.

Dine kompetencer:

  • analytisk stærk
  • beslutningsdygtig
  • teamplayer
  • gode kommunikative evner
  • proaktiv, men ikke ukendt med ydmyghed
  • erfaring med excell, SAS eller access.

Din nye arbejdsplads
”Vi vil prioritere udvikling og muligheder hos de medarbejdere, der vil og kan. Vi vil kendes for en tillidsfuld kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft”.

Sådan lyder løftet til vores medarbejdere, og som Graduate betyder det, at vi anerkender og værdsætter den ekstra indsats, ambitioner, vilje og samarbejdsevner, og du garanteres derfor en karriere, der altid er på vej videre mod nye udfordringer og større ansvar. Samtidig er Nykredit på en rejse og står midt i en forandring bl.a. pga. ekstern regulering og digitalisering – dette stiller i høj grad krav til dig som medarbejder. Derudover vil vi særligt gerne rykke endnu tættere på vores kunder, og vi måler dig derfor på den forskel, du gør for deres liv, økonomi og drømme.

Du kan læse mere om vores graduate-program på www.nykredit.com/graduate.

Er du interesseret?
Er du en af vores talenter? Så søg stillingen online. Har du spørgsmål til graduate-stillingen, kontakt afdelingsdirektør Lars Bang, 44 55 49 42 eller senior rekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning, CV og eksamenskarakterer hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfrist: 25. februar 2018

Klik her for at se stillingen på Nykredits hjemmeside